Sygemeldt med stress
Det kan blive nødvendigt med en sygemelding, hvis du over en længere periode har oplevet alvorlige symptomer på stress. Et overaktivt alarmberedskab slider både mentalt og fysisk og for at dit nervesystem kan stabilisere sig og falde til ro, kræver det at du har mulighed for at restituere. Krop og sind skal have 100 procent ro for at kunne hele og genfinde balancen, og derfor er professionel stresshåndtering i den situation ikke nok – der skal en sygemelding til. Det betyder at du i en periode skal slippe ansvar og opgaver helt. For mange kan en sygemelding være påkrævet, men samtidig udfordrende, fordi man under en sygemelding for mere tid til at grublerier og bekymringer som i sig selv er med til at fremprovokere stress. Derfor er det vigtigt at en sygemelding suppleres med professionel stresscoaching og stressbehandling i perioden.
Hvis du har alvorlige symptomer på stress, kan du have svært ved at mærke kontakten til dig selv. Samtidig forværres stresssymptomerne ofte gradvist over tid. Derfor kan det være svært både at erkende og opdage at belastningen har ført til stress, og derfor er det vigtigt at lytte, hvis din partner, kollega eller ven, gør dig opmærksom på din tilstand.
Stresssygemelding – hvad gør jeg
Hvis du har symptomer på stress, skal du som det første gå til lægen. Din læge vil undersøge om dine symptomer skyldes en belastningstilstand eller om der er andre faktorer i spil. Din læge vil også vurdere om en sygemelding er nødvendig. Vurderer din læge at en sygemelding er nødvendig, vil din arbejdsgiver indenfor 4 uger indkalde dig til en sygesamtale som du har pligt til at deltage i – enten fysisk, online eller telefonisk.
Gode råd til at sænke stressniveauet under din sygemelding
Når du er blevet sygemeldt med stress, er opskriften Ro, Regelmæssighed og Restitution.
Her er nogle gode råd til hvordan du skaber de bedste betingelser for at hele og destabilisere dit nervesystem, din generelle fysiske tilstand og dit sind:
- Ophold dig i naturen – alternativt, se naturfilm (fx serien ”calm”)
- Træn dit åndedræt – der findes masser af små åndedrætsøvelser du kan finde online
- Træn din evne til at afspænde – lyt til guidede afspændinger, yoga nidra, kropsscanninger (der findes forskellige apps med afspændingsøvelser)
- Dyrk Yin yoga eller restorativ yoga
- Træn Mindfulness og meditation
Du kan få hjælp og støtte hos Cavallius coaching til at komme i gang med både åndedrætstræning, afspænding, mindfulness og yoga.