Sygemelding stress
En sygemelding på grund af stress kan blive nødvendig, hvis du har fået så alvorlige stresssymptomer, at dit helbred er i fare. Mange mennesker, der har alvorlige symptomer på stress, kan opleve at de mister kontakten til sig selv. Det kan være svært både at erkende og opdage at belastningen har ført til stress. Derfor er det vigtigt at lytte til din partner, kollega eller ven, hvis de gør dig opmærksom på din tilstand.
Et overaktivt alarmberedskab slider både mentalt og fysisk. For at dit nervesystem kan stabilisere sig og genfinde balancen, kræver det at du giver dig selv muligheden for at gøre det du har glemt alt for længe – nemlig at restituere! Krop og sind skal have fuldstændig ro. Det betyder, at du i en periode skal give helt slip på både ansvar og opgaver. For mange kan en sygemelding være nødvendig, men samtidig meget udfordrende, fordi vi pludselig er overladt til os selv og får en masse tid til at dyrke de negative tankespiraler som fik ledt os ind i en stresstilstand til at begynde med. Derfor er det så vigtigt, at en sygemelding altid suppleres med professionel stresscoaching og stressbehandling.
Hos Cavallius Coaching får du hjælp til at håndtere og behandle din stresstilstand, så du genfinder fysisk og mental balance og får overskud til at vurdere hvilke tiltag der er nødvendige for at du kan forblive stressfri.
Gode råd til stresssygemeldte
Når du er blevet sygemeldt med stress, er opskriften “Ro, Regelmæssighed og Restitution”. Dit alarmberedskab er aktiveret fordi kroppen fejlagtigt tror at du er i fare og din vigtigste opgave bliver nu at fortælle kroppen det modsatte. At faren er forbi og det er blevet tid til at give slip, spænde af og holde pause.
Her er nogle gode råd til hvordan du skaber de bedste betingelser for at hele og destabilisere dit nervesystem, din generelle fysiske tilstand og dit sind:
- Ophold dig i naturen – alternativt, se naturfilm (fx serien ”calm”)
- Træn dit åndedræt – der findes masser af små åndedrætsøvelser du kan finde online også på www.cavalliuscoaching.dk
- Træn din evne til at afspænde – lyt til guidede afspændinger, yoga nidra og kropsscanninger (der findes forskellige apps med afspændingsøvelser)
- Dyrk Yin yoga eller restorativ yoga
- Træn Mindfulness og meditation
- Se film og serier med beroligende indhold (undgå gys, spænding og voldsomhed)
- Tag en pause fra nyhedsstrømmen begræns din tid online
Du kan få hjælp og støtte hos Cavallius coaching til at komme i gang med både åndedrætstræning, afspænding, Mindfulness og Yoga.