Mindfulness stress

Mindfulness tilbyder jordnære teknikker og øvelser til at håndtere tankemylder, bekymringer og stress.

Hvad er mindfulness stress?

Mindfulness er i bund og grund en metode til at træne et sind, der har det med at vibrere og bevæge sig i alle mulige og umulige retninger. Mennesker har til forskel fra dyr en helt enestående evne til at fortolke, reflektere, analysere, sammenligne og vurdere. Det er en fantastisk gave vi har fået, men en gave der desværre også kan være en direkte vej til overtænkning. Når vi overtænker, er det skruen uden ende, fordi vores tanker går i ring uden at føre løsninger med sig. Længere perioder med overtænkning skaber et overophedet sind og en krop i ubalance.

Mindfulnesstræning giver ro i krop og sind og udstyrer dig over tid med en lang række redskaber til at leve et liv i bedre balance med dig selv og dine omgivelser. Du bliver i stand til at mærke efter og være mere bevidst tilstede i dit liv.

Mindfulnesstræning hjælper dig med:

  • at aktivere kroppens hvilesystem, så du kan finde ro og spænde af
  •  at opleve evnen til nærvær i stedet for at flakse mellem grublerier over fortid eller bekymringer om fremtid
  •  at tænke konstruktivt og løsningsorienteret, om de udfordringer vi står overfor
  •  at udfordre tendensen til at sammenligne din adfærd med andre
  •    at skabe kontakt til dine inderste værdier på en måde, så du mærker vores prioriteringer og grænser tydeligt og klart.
  •  

Et nnyttigt redskab

Mindfulnesstræning er ikke svaret på alt, men et nyttigt redskab til at finde tilbage til den krop og det sind vi over tid har mistet kontakt til. Mindfulness løser ikke et svært parforhold, en håbløs chef eller nogle urimelige arbejdsforhold, men hjælper os med at mærke vores grænser og tage de beslutninger som er nødvendige for, at vi lever et liv, som er i overensstemmelse med vores værdier. Netop det er fundamentet for at skabe trivsel, livskvalitet og tryghed. At blive herre i eget hus.

Fundamentet i Mindfulness udgøres af 7 grundindstillinger. Grundindstillingerne er rettesnore, som hjælper dig med at lære teknikkerne.

De 7 grundindstillinger i Mindfulness er:

  1. Ikke-dømmen
  2.  Tålmodighed
  3.  Åbenhed – beginners mind
  4.  Tillid
  5. Ikke-stræben
  6.  Accept
  7.  At give slip