Mindfulness mod stress
Mindfulness træner gennem både øvelser og meditation, vores evne til at være opmærksomt til stede i nuet med et bevist og åbent nærvær, uden at have en dømmende indstilling til det vi møder. Det er en praksis, som over tid, træner os i at få en bedre kontakt til vores livsoplevelser, fordi vi lærer at skrue op for sanserne og få adgang til vores nærvær. Når vi har stress, er noget af det første vi mister, evnen til at være nærværende, fordi vores tankevirksomhed scanner efter farer og bevæger sig mellem grublerier rettet mod fortid og bekymringer rettet mod fremtiden. Vi kan komme i en livssituation, hvor vi aldrig rigtig er tilstede, men bevæger os på autopilot som en flue i en flaske.
Regelmæssig Mindfulnesstræning virker!
Mere end 2000 studier af Mindfulness har påvist at regelmæssig træning udvikler:
- bedre håndtering af stress, angst og depression
- bedre evne til at opnå mental ro og fysisk afspænding
- gør dig i stand til at aktivere kroppens hvilesystem, så du kan bringe dig selv til ro
- forbedrer kvaliteten af din søvn og dine søvnmønstre
- har en positiv indvirkning på håndteringen af kroniske smerter
- skaber mere selvtillid og stærkere selvbevidsthed
- skærper din koncentrationsevne og forbedrer centrale kognitive funktioner
- forbedrer din evne til at være opmærksom og nærværende
- skaber dybere indsigt i sind og tankemønstre
- øger immunforsvar og sænker blodtryk
- Understøtter trivsel og livslyst
I Mindfulness lærer vi at registrere og observere indre strømme af tanker, følelser og kropslige fornemmelser, uden at vurdere dem som gode eller dårlige. Vi træder et skridt tilbage og øver os i at rumme de tanker der passerer forbi, uden at blive bevidstløst kapret af dem.
Mindfulness hjælper dig med at træne din evne til at være bevidst nærværende fra øjeblik til øjeblik. Det er en evne som støtter dig i at være til stede i dit eget liv og mærke kontakten til dig selv, så du ikke er et sekund i tvivl om hvad der er godt for dig og hvad der er skidt for dig. Når vi har mistet kontakten til os selv, har vi sommetider svært ved at finde mening og forstå, hvad vi skal navigere vores liv efter. Mindfulnesstræning støtter dig i at prioritere og sætte grænser på en måde som er i overensstemmelse med dine grundværdier og udstyrer dig derfor både med kompas og navigationsudstyr til et liv der for dig opleves meningsfuldt.