“Jeg bliver bedt om at bygge et slot, men jeg har kun 5 mursten” — CAVALLIUS COACHING

Mange af de klienter, der kommer forbi min praksis kæmper med, at forventninger og krav til arbejdsindsats ikke stemmer overens med deres ressourcer. Det slider på deres indre batteri, fordi de gang på gang oplever, at de overskrider deres egne grænser og bliver sat til at trylle, uden at have formularerne med i tasken. De savner tid, økonomiske midler, strategi, ledelsesmæssig opbakning og somme tider også kompetencer. Som en mandlig projektleder forleden udtrykte det: ”Jeg bliver bedt om at bygge et slot, men jeg har kun 5 mursten”.

I de situationer kan vi hurtigt blive enige om, at mange virksomheder i dag kører i et for højt tempo og at flere og flere mennesker må kapitulere, på en slagmark af afmagt og stress. Men, løser denne konstatering vores udfordringer? NEJ. Så med mindre noget helt drastisk sker i vores samfund, som sætter tempoet betragteligt ned (og det sker nok ikke lige i morgen) er vi nødt til at finde svarene på vores udfordringer selv.

Så hvad gør vi, når arbejdspresset bliver for stort, ressourcerne er knappe og tempoet går for stærkt?

Et godt redskab er at undersøge forskellen mellem indre – og ydre forventninger. Hvem er det egentlig der fortæller os, at vi skal bygge et slot? Er det chefen? Kollegerne? Er det os selv…? Måske ser det uoverskueligt ud, men vis forventninger er det egentlig vi forsøger at indfri? Hvornår er det andres stemme der taler og hvornår er det vores egen? Det kan sagtens være at chefen er urealistisk, men hvis vi ikke kender vores egne præferencer, bliver det svært at nå til en forståelse af, hvad der kan løse vores problem.

Ind imellem farver de indre forventninger den ydre verden uden at vi egentlig er klar over det og her kan vi ende med at blive vores egen værste chef – en chef der sætter baren højere end vi har kræfter til og det fører over tid til mistrivsel. Der kan være mange temaer på spil, som er forbundet til den enkeltes oplevelse af præstation, arbejdsproces, målsætning og resultat. Der kan handle om usikkerhed på egne kompetencer. Det kan handle om faglig stolthed og høje kvalitetskrav, som gør det svært at indgå kompromisser. Det kan være store ambitioner på egne vegne eller forskellige forventninger til samarbejdet i teamet, som forhindrer fremdrift. Temaerne kan handle om mange forskellige ting, men hvis vi ikke kender de behov der er forbundet til vores indre forventninger, kan vi heller ikke levere på en måde, som vi har det godt med . Ej heller give vores leder en forståelse af, hvad vi har brug for.

Når vi lærer vores indre forventninger at kende og kan give udtryk for, hvad de handler om, kan vi også klart markere egne grænser. Netop det bliver derfor redskabet til at sætte nogle fornuftige rammer for os selv på et arbejdsmarked, der ind imellem kræver det umulige af os.