Hvad kan coaching?

Alle mennesker bærer rundt på mønstre og overbevisninger fra barndommen, som vi har taget med os ind i voksenlivet. Nogle overbevisninger er hjælpsomme for os, mens andre spænder ben for os og forhindrer os i at betræde de veje, som vi dybest set længes efter at gå. Coaching tilbyder en spørgeteknik kombineret med enkle jordnære redskaber, som vægter læring og mestringsoplevelser fra fortiden, men ellers primært er rettet mod nutid og fremtid. Det er en metode som nænsomt og effektivt opløser de overbevisninger, som forhindrer dig i at handle på drømme, ønsker, udfordringer og mål. Coaching er i sig selv hverken rådgivning, vejledning eller terapi, men et refleksionsværktøj, som udfordrer dine vante fortællinger om dig selv og andre. Du er ekspert på selve indholdet og jeg er som coach ekspert på måden vi kommunikerer om indholdet på.

Coaching skaber livskvalitet

Der skal handling bag dine tanker og ord, før der kan ske en forandring i dit liv. Netop det, bruger jeg coaching som et værktøj til at skabe. Når vi får en større bevidsthed om vores handlerum, kan vi begynde at se løsninger, muligheder og perspektiver, som ikke før var tydelige. Vi åbner en dør til et større rum, hvor vi ser vores situation fra nye mere ressourcefulde vinkler. Som coach er det min opgave at stille de spørgsmål, som fjerner fastgroede overbevisninger, udvider dit handlerum og fylder din horisont med mere livskvalitet.