HVAD ER STRESS

Vores stressrespons er naturlig og sund

Stress er ikke en sygdom, men en belastningstilstand, der både fysisk og psykisk aktiverer et menneskes alarmberedskab. Stress er resultatet af en ubalance, som vi heldigvis kan gøre noget ved, men hvis vi ikke gør noget, kan belastningstilstanden over tid udvikle sig til sygdom. 

 

Følgesygdomme af langvarig stress ved vi i dag bl.a. kan være angst, depression og hjertekarsygdomme. Vores alarmberedskab er dog helt fundamentalt sundt og derfor er vores stressrespons netop ikke et tegn på sygdom, men et tegn på at vi har en klog og sund krop, som forsøger at fortælle os at vi er kommet ud af balance.

Hvorfor får mennesker stress?

Årsagerne til stress er mange, men fælles for årsagerne er en grundlæggende ubalance mellem det man føler man ”bør” kunne og det man føler, man rent faktisk kan. Stress udløses altså typisk af, at oplevede krav og forventninger (indre og/eller ydre) ikke harmonerer med de ressourcer der er til rådighed (indre og/eller ydre). Ofte kan lige netop den situation generere en oplevelse af være låst uden at kunne handle og medføre endeløse tankestrømme, som kører i ring uden at rumme løsninger. Det kan være grublerier, fortrydelser, bekymringer, sammenligninger med andre, katastrofetanker… tanker som kommer ud af kontrol og tager energien fra os.

Hvad sker der i krop og sind når vores alarmberedskab aktiveres?

I akutte stresssituationer aktiveres en helt central ur-mekanisme i menneskekroppen, som gør os parat til enten at kæmpe, fryse (spille død!) eller at flygte. Netop disse evner har gennem historien været helt afgørende for at sikre menneskeslægtens overlevelse. I løbet af et splitsekund frigives større mængder af hormonet adrenalin, som i den situation giver os superkræfter til at sikre os mod ydre farer. Puls og blodtryk stiger og blodet bevæger sig fra muskler ind til vores centrale organer, så vi kan yde det optimale.

Niveauet af stresshormonet kortisol stiger også i en akut stresstilstand. Kortisol er et hormon, som er med til at bekæmpe infektioner i kroppen og regulerer os aktivt, sådan at vi rent faktisk kan stå op og komme igang hver morgen. Uden kortisol og adrenalin ville vi være ude af stand til at opretholde nogen form for aktivitet. Ved kortvarig stress hjælper vores hormonelle alarmberedskab os altså med at mobilisere de ekstra kræfter vi skal bruge ved spidsbelastninger, men ved langvarig stress aftager hormonernes gavnlige effekt og begynder i stedet at slide på immun- og nervesystem. Det ophobede kortisolniveau får bestemte områder i hjernen til at skrumpe, særligt hippocampus. og det kan blandt andet betyde at vi får sværere ved at bevare overblikket og huske helt basale ting. Yderligere kan mange stressramte mennesker af samme grund have en tendens til sort/hvid tænkning, uden det normale blik for nuancer.

Normalt er vores autonome nervesystem selvregulerende og bevæger sig smidigt mellem “det sympatiske nervesystem” (fight, flight, freeze-mekanismer) og det “parasympatiske nervesystem” (rest and digest-mekanismer). Man kan se det sådan, at kroppen helt naturligt skifter mellem speeder og bremse efter behov. Ved kronisk stress er det udelukkende speederen (det sympatiske nervesystem), der tages i brug og det påvirker os både fysisk, psykisk og adfærdsmæssigt.

Fysiske symptomer

  • Hovedpine

  • Hjertebanken

  • Svedeture

  • Nedsat immunforsvar hyppige infektioner

  • Appetitløshed

  • Svimmelhed

  • Diarré

  • Rysten på hænderne

  • Nedsat lyst til sex

  • Følelsesløshed i fingre og tæer

Psykiske symptomer

  • Træthed og søvnproblemer

  • Hukommelsesbesvær

  • Ulyst

  • Anspændthed

  • indre uro

  • Koncentrationsbesvær

  • Angst for almindelige problemer – uforklarlig angst

  • Depression

Adfærdsmæssige symptomer

  • Kortluntet

  • Forvirret /distræt

  • Sort/hvid tænkning – manglende blik for nuancer

  • Tendens til at blive nemt forskrækket

  • Utålmodighed/rastløshed

  • Overreaktion ved fx. vrede

  • Tristhed /udmattelse/grådlabilitet

Fakta om stress

Vi lever i et samfund hvor vi generelt har spændt buen hårdt. Stadig flere danskere oplever et højt stressniveau og stress udgør dermed et stigende folkesundhedsproblem.

Andelen af voksne danskere med en høj score på stressskalaen er steget fra 21 pct. i 2013 til 25% i 2017 og 29% i 2021.

Der er en større andel af kvinder, der scorer højt på stressskalalen, end mænd. I 2021 havde 34% af kvinderne et højt stressniveau, mens det samme gjaldt for 25% af mændene.

Stress er også mere udbredt blandt unge end blandt ældre personer, og gruppen af 16-24-årige har flest med en høj score på stressskalaen med 31% blandt mændene og 52% blandt kvinderne. Blandt de 65-74-årige er der færrest med en høj score med 18% blandt mændene og 23% blandt kvinderne.

Stress har også en social slagside: Mens 23% i beskæftigelse har et højt stressniveau, gælder det 47% blandt arbejdsløse, 55% blandt førtidspensionister og 57% blandt mennesker, der på anden vis er uden for arbejdsmarkedet (kilde: Sundhedsstyrelsen).