Fysiske symptomer på stress

Ved længerevarende belastning aktiveres alarmberedskabet på samme måde, som når vi udsættes for en forskrækkelse, men belastningen har ikke en akut karakter og kommer gradvist- ofte uden vi helt lægger mærke til det. De fysiske symptomer kommer af, at det der kaldes ”det sympatiske nervesystem” aktiveres. Det sympatiske nervesystem funger i kroppen på samme måde som speederen i et køretøj. Vi fortæller kroppen, at den skal skabe aktivitet og både hormonet adrenalin og stresshormonet kortisol frigives i store mængder, som gør os i stand til at bekæmpe ydre farer. Vi kommer i alarmberedskab. Blodtryk og puls stiger, fordøjelsen går i stå, vejrtrækningen bliver overfladisk og blodet løber fra vores muskler til de indre organer for at sikre vores overlevelse. Kroppen sætter gang i en lang række fysiske reaktioner, som gør os i stand til at handle på en grundlæggende menneskelig urmekanisme, der sætter os i højeste alarmberedskab, så vi får superkræfter og gør os i stand til enten at kæmpe eller at flygte.

Kroppens alarmberedskab er sundt og fungerer som det skal, så længe kroppen får lov at restituere. Ved langvarig stress udelader vi restitutionen og det slider over tid. Den store mængde kortisol i kroppen påvirker hjernen, så vi mister fokus og begynder at have udfordringer relateret til hukommelse og koncentration. Hovedpine, muskelspændinger og uforklarlige smerter bliver en del af hverdagen og hæmmer vores normale livsudfoldelse.