Er stress farligt?

Stress er en tilstand som over tid kan blive farlig, fordi krop og sind får så alvorlige symptomer, at tilstanden kan udvikle sig til psykisk og fysisk sygdom. Depression, angst, blodpropper og hjerte-kar-sygdomme, er sygdomme, der kan melde sig efter langvarig stress. Kroniske sygdomme som allergi, astma, psoriasis og diabetes har desværre også en tendens til at blive forværret ved langvarig stress.

 

Derfor er det så afgørende at du reagerer og opsøger professionel hjælp, hvis du oplever at noget i din krop og dit sind ændrer sig og har en mistanke om, at det kan være stress.

De første symptomer på stress viser sig typisk ved:

  • Hovedpine   
  • hjertebanken
  •  Fordøjelsesproblemer
  •  Svimmelhed
  • Mavesmerter
  • Hyppig vandladning
  • Indre uro – nervøsitet i kroppen
  •  Søvnproblemer
  • Trykken for brystet

Er jeg stresset?

Hvis du oplever at du er stresset i din hverdag, skal du som det første opsøge lægehjælp. Din læge vil undersøge om dine symptomer skyldes sygdom eller stress. Stress er netop kendetegnet ved at være en belastningstilstand og ikke en sygdom. Ved længere tids overbelastning, kan tilstanden dog føre til sygdom. Hvis det viser sig at du er i en stresstilstand er næste skridt at få professionel hjælp – både til at behandle og forebygge stress.

Et stresscoachingforløb hjælper dig med:

  • Stressbehandling – at skabe ro i nervesystemet og sænke niveauet af stresshormoner i kroppen
  • Stresshåndtering – at give dig redskaber til at vide hvilke situationer der typisk trigger din stress, så du kan håndtere situationerne på en for dig sund og konstruktiv måde, når de opstår
  • Stressforebyggelse – at sørge for, at du ikke går ned med stress igen og forebygge ubalancer i arbejdslivet

Hvis du over længere tid har haft en mistanke om at du er i en stresstilstand, kan det i sig selv fremprovokere mere stress, fordi det er en direkte vej til bekymringer. Mange undersøgelser har vist, at negativt og bekymringsrelateret tankeindhold i særdeleshed øger stressniveauet i kroppen. Derfor er det så vigtigt at du rækker ud og får den hjælp du har brug for inden tilstanden, udvikler sig til langvarig kronisk stress, som oftest kræver sygemelding.

I et stresscoachingforløb får du hjælp, støtte til at skabe et bæredygtigt arbejdsliv, hvor du ved hvordan du skal passe på dig selv under spidsbelastninger. Du lærer hvordan du på en konstruktiv måde siger til og fra overfor din chef og dine kolleger, så du får sat nogle ordentlige rammer for dit arbejdsliv. Du lærer hvordan du kommunikerer på en måde så ingen er i tvivl om hvor dine grænser går.